søndag den 24. juli 2011

Summer items part 2.5

The nails...and feet!

Så er der endelig WI-FI på hotellet, så ikke flere indlæg i denne omgang uden elskede æ,ø og å.

Fodpleje burde have været med under min top fem fra sidste indlæg, da lækre negle og fødder er et absolut must om sommeren.
Danske kvinder er faktisk dårlige til at gøre noget ud af deres fødder - dog skal der gives den ros at standarden er forbedret kraftigt indenfor de seneste år.
Rigtig mange går rundt med virkelig ru fødder og ulakerede negle, og gerne i nogle flotte sommer sandaler - et totalt mismatch!


Det behøver ikke tage særlig meget tid og heller ikke penge, at få et par pæne fødder med dertil hørende fine negle.

Denne opskrift er simpel og effektiv - gør det gerne om aftenen:

1: Lav et fodbad bestående af ingredienser de fleste har i køkkenet - lunken vand og en god sjat olie. Sid med fødderne i vandet i ca. 10 min. Den hårde hud skal blødgøres, og hvis du har meget hård hud kan du sidde lidt længere.


2: Skrub fødderne med en hjemmelavet skrub bestående af groft havsalt, sukker og olie. Blandingen skal ikke være for flydende. Gnid den godt ind, og masser grundigt ved neglebånd og særligt udsatte områder.

3: Den hjemmelavede skrub har taget det overfladiske, og nu kan du gå efter med en fodfil. Pas på ikke at skrubbe for hårdt så der går hul. For voldsom skrubning kan også medvirke til at den hårde hud kommer hurtigere tilbage.

4: Gå neglene efter med en fil, husk ingen runde kanter, da det kan give nedgroede negle. Skub neglebåndene ned, og fjern overskydende hudflager.

5: Tage en god fed creme og massér ind, brug evt. en neglebåndsolie eller mandelolie på neglebåndene og sov med bomuldsokker på. En af mine favoritter er denne lækre creme fra The Body Shop til 150 kr., som kan bruges til både hænder og fødder.
6: Næste morgen er cremen trængt godt ind, og der kan nu lægges en flot lak. Brug gerne under- og overlak. Læg lakken i tre strøg, start midtfor og læg derefter et strøg på hver side af midten.
Der er rigtig mange flotte lakker derude, fire af mine sommerfavoritter er fra henholdsvis Essie (Peach Daiquri og Turquoise & Caicos) og Chanel (505 og 577).






For nogle kan det måske virke uoverskueligt, men det behøver ikke tage mere end 20 min., og bagefter sidder man med fine sommerfødder og ikke mindst med et stort plus på velværekontoen.

Når man først har taget den store tur er det nemt at holde vedlige. Hav en fodfil liggende i badet, og brug den når du kan mærke, at den hårde hud er på vej tilbage. Hvis du jævnligt bruger en body scrub kan du også lige tage fødderne med, når du alligevel er igang.

Håber på at se mange flotte sommerfødder derude :-)

/Anne

3 kommentarer:

  1. Tak for rådene til fusserne, det må helt sikkert prøves.

    SvarSlet
  2. Nice - tak for "opsangen". Den har jeg haft brug for ;) Kiggede ned på mine fødder i dag, i sandalerne, og tænkte "nej nej nej". Jeg vil straks gå denne igennem slavisk, når jeg har en friaften!

    SvarSlet
  3. Det er så meget sjovere, at rende rundt i de fine sandaler med velpolerede fusser - god fornøjelse :-)

    SvarSlet