fredag den 21. oktober 2011

Versace for H&M


Endelig! Langt om længe er hele Versace's kollektion for H&M blevet offentligtgjort. Modeelskere verden over har ventet på dette øjeblik, og hvis du er fan af Versace's sexede og farverige stil bliver du ikke skuffet. Kollektionen består af korte, tætsiddende kjoler i farverige prints lavet i både silke og læder. Der er jakker i print og rå læderjakker med nitter. Ligeledes er der lækre accessories i form af stiletter, tasker og statement smykker.
Til mændene er skarpe jakkesæt i pink(!), læderbukser med nitter og masser af print på jakker og bluser.

Jeg synes det er fantastisk, at H&M hvert år indgår i disse samarbejder med store designere, så vi alle kan få adgang til lækkert til design til overkommelige priser. Forventningsglæden og spændingen er stor hver gang, det bliver afsløret hvem årets samarbejde er med, også selvom det ikke er en af mine yndlings designere. Personligt har jeg aldrig været den store Versace fan, men jeg skal da alligevel ned i H&M og se på kollektionen, når den kan købes i udvalgte H&M butikker pr. 17 november. Sidste år da det var Lanvin købte jeg rigtig mange ting, og jeg er så glad for de ting. Så mon ikke der ryger en kjole eller et smykke i indkøbskurven d. 17 november, Versace fan eller ej :-)
Hvis du har forelsket dig i nogle af tingene, skal du sørge for at komme ned i kø i god tid - disse kollektioner plejer at blive udsolgt ret hurtigt.

Hvis du vil se flere billeder af kollektion så klik her.











Ses vi i køen d. 17 november?

/Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar