onsdag den 12. oktober 2011

Loving minerals!


Make-up mærket Bobbi Brown har netop lige lanceret deres serie af mineral foundations - og den har været længe ventet! Trofaste Bobbi Brown fans har længe efterspurgt mineral make-up i sortimentet, men da Bobbi selv ikke er specielt vild med pudder har det været en lang proces. Seks år er der blevet brugt på at udvikle den helt rigtige formel for denne nye mineral pudder - og heldigvis har den været ventetiden værd.
Huden ser meget naturlig og levende ud, da mineral pudderen ikke udtørrer huden så den ser kalket ud hvilket skyldes, at der er tilføjet hudens egen fugt magnet hyalaron syre. Samtidig er den også god, hvis huden har tendens til at fedte, da den indeholder silica som er fedt absorberende. Derudover indeholder den solfaktor 15.
Den har en medium dækkeevne og fås i otte nuancer og koster 360 kr.
Mineral make-up er efterhånden en favorit hos mange, og det er der mange gode grunde til. Huden får en naturlig og sund glød, og det er næsten umuligt at få en mineral make-up til at se for "make-uppet" ud.
En god mineral make-up beriger huden med de mineraler den er lavet af, hvilket gør at den er meget sundere for huden. Huden kan ånde samtidig med mineralerne hjælper til at beskytte mod udefrakommende faktorer som forurening og skidt. Den er ligeledes fri for parfume og parabener, hvis det er et ordentligt mærke.
Hvis man har tendens til urenheder, kan det ligefrem hjælpe på urenhederne at bruge en mineral pudder. For ca. 4 år siden fik jeg et angreb af acne, hvilket gjorde jeg ikke kun bruge min almindelige foundation, da den gik ind og irriterede min hud. Min hudlæge gav mig lov til at bruge mineral make-up, og det gjorde en forskel - netop også fordi urenhederne var beskyttet mod forurening og snavs. Samtidig er det også rart at vide, at det er sikkert for huden samtidig med man føler sig pæn, hvilket kan være svært hvis man er hårdt angrebet af urenheder.


Den klassiske mineral make-up kommer i pudderform, som bliver mere foundationagtig efter pålægning. En mineral pudder skal masseres med bløde bevægelser ind i huden med en kabuki børste. Både børsten og pålægnings metoden er vigtig for at resultatet bliver ordentligt, så hvis du skal købe en mineral pudder, er det vigtigt at du har styr på både børste og teknik - og det burde enhver sælger af mineral make-up kunne hjælpe med. Der findes også flydende mineral foundations, men jeg synes ikke de giver den samme glød og finish, som de oprindelige mineral foundations i pudderform gør. Pga. den store succes er sortimentet blevet udvidet med øjenskygger, blush, solskins pudder og udvalget vokser hele tiden.

Der findes så mange mærker der har fantastiske mineral foundations, så det er bare at prøve dig frem og finde den der passer din hud bedst. Vi har så forskellig hud, og hvad der virker perfekt for dig er måske helt forkert til din veninde - derfor er det heldigt at udvalget er stort.

/Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar