fredag den 2. september 2011

French leopard!

Jeg har forelsket mig godt og grundigt i denne vidunderlige sag fra franske Isabel Marant. Den er lavet i 100 % silke, og har nogle fine detaljer med pufærmer, rynkede ærmer og den sorte kant i halsudskæringen. Den kan bruges til mange ting, og jeg har prøvet at sætte denne skønne bluse sammen med andre items - det er kun fantasien der sætter grænser! Hvis du heller ikke kan stå for denne efterårsfavorit kan den bl.a. købes her.


 
Første sæt kunne bruges til en date, hvor man gerne vil være lækker, men ikke for overdressed. Her har jeg valgt et par mørke skinny jeans fra Lewis, et par sorte høje peep toes fra Jimmy Choo - og prikken over i'et er den nyeste røde læbestift fra Lancôme, som er en del af deres efterårslook. Enkelt, lækkert og stilfuldt!


Næste look er tiltænkt til en aften ude med veninderne, hvor den står på middag, cocktails og måske også dans. Her har jeg valgt et pencilskirt i blommefarvet fra Topshop, en clutch fra Nelly.com og et par glimmerballerinaer fra Acne - med disse flade ballerinaer undgår man ømme fødder, så der er ingen undskyldning for ikke at danse hele natten :-)

Sidste sæt er mere casual og kan bruges til hverdag. Her har jeg valgt et par sorte stumpbukser fra The Local Firm, set på Nelly.com, en sort filthat fra Topshop, en grøn ring fra Topshop samt et par gule loafers ligeledes fra Topshop. Et skævt, humoristisk og moderne look, som er super anvendeligt.

Leopardprint er for mange skræmmende, da det nemt kan komme til at virke billigt, hvis det ikke styles rigtigt. Det vigtigste er at holde looket enkelt, og ikke sammensætte leoparden med styles, der ser for billige ud. Leopardprint er super fedt, og tilfører lidt kant og humor til et outfit, så prøv dig frem med tørklæder og mindre accessories, hvis du lige skal vænne dig til det eksotiske print.
Hvis du også er vild med leopard, men ikke lige har råd til blusen fra Isabel Marant, så fortvivl ikke da der er mange billigere alternativer derude - bl.a. her på Asos.

/Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar