tirsdag den 30. august 2011

Store meloner i små skåle (!)


Dagens indlæg er inspireret af weekendens arbejde som stod på Boudoirday, hvor jeg havde en masse skønne kvinder i make-up stolen, som fik taget nogle smukke billeder af sig selv i undertøj.
En af kvinderne udtrykte sig desperation over ikke, at kunne finde det helt rigtige undertøj - herunder især den der BH, som bare sidder helt perfekt! Problemet bestod for hende i, at hun ikke turde gå ind i en undertøjbutik, og få taget målt til hvilken BH størrelse, der ville passe hende perfekt.
Det fik mig til at tænke på, at der faktisk er rigtig mange kvinder, som går rundt med den helt forkerte BH størrelse, og det er noget skidt! Det antages at ca. 3 ud af 4 kvinder går med den forkerte størrelse BH!

Bryster har brug for støtte og det fås bedst med en velsiddende BH. Der er mange gode grunde til at gå med en BH i den rigtige størrelse. For det første tager barmen sig bedre ud i den rigtige størrelse, men hvad mange ikke er klar over er, at man kan undgå hovedpine, ryg- og skuldersmerter ved at bruge den rigtige størrelse.


Din BH er for stor hvis:

- Skålene er glider op eller rynker  - så er skålene for store eller pasformen er forkert.
- BH’en danner en bue op ad ryggen.
- Stropperne gnaver i skuldrene, støtten skal komme fra BH'en og ikke stropperne.

Din BH er for lille hvis:

- Barmen flyder ud over toppen af skålene eller langs siderne - ingen buler!
- BH’en sætter tydelige mærker under brystet.


Din BH har den rigtige størrelse hvis:

- Omkredsen sidder til, så BH'en kun kan lukkes i de yderste hægter - dog uden at stramme eller sætte mærker.
- Ryggen bærer barmen, ikke skuldrene.
- Midterstykket lægger sig helt ind til brystbenet.
- Skålen sidder i siden, og starter samme sted som barmen.
- Omkredsen går i en vandret linje hele vejen rundt.

Der findes rigtig mange gode lingeri butikker, hvor der står søde og dygtige piger klar til at hjælpe med den rigtige BH størrelse. Og der er absolut ingen grund til at være genert, de er der for at hjælpe og de har set lidt af hvert ;-) To-tre gode BH'er er mere end rigeligt, og der findes mange gode BH'er som ikke er vildt dyre - en god investering til barmen.


Triumph har i forbindelse med deres 125 års jubilæum lanceret en serie, hvor smukke Helena Chirstensen er model. Jeg kan ikke love I får samme smukke figur, som hun har, men en følelse af velvære kan jeg love. Det er dejligt med behageligt og velsiddende undertøj, så få det nu tjekket den størrelse.

/Anne

fredag den 26. august 2011

Sky high...


Dette indlæg handler om sko, de høje og meget dyre af slagsen!
Jeg putter under dynen pga. feber, så jeg har set et par afsnit af Sex and the City, og man må sige der er pænt fodtøj i den serie, hvilket inspirerede mig til dette indlæg.
De fleste kvinder elsker sko, men desværre er det de færreste af os der har en hverdag, hvor det er fornuftigt at gå rundt i så høje stiletter - men man har vel lov at drømme :-)
Disse fine mørkeblå støvletter fra Nicholas Kirkwood er et godt alternativ til den sorte variant.


Blonder ses overalt denne sæson, og disse smukke peep-toes fra  Christian Louboutin er både elegante og sexede.


Disse smukke Mary Janes fra Miu Miu har den skønneste blommefarve, og så elsker jeg sløjfe detaljen.
Valentino er mesteren bag disse skønne nude glitter peep toes - perfekte til bare ben!
Alle kvinder burde eje et par sorte pumps, og især et par med den genkendelige røde sål  - en hilsen til Hr. Louboutin!
Pink er en favorit for tiden, da farven kan pifte ethvert outfit op, og disse fra Brian Atwood er ingen undtagelse.
Miu Miu står bag den skønne kombination af ruskind og glitter - perfekte til både jeans og en lækker kjole.
Tory Burch beviser med disse skønne pumps, at leopard ikke behøver at se billigt ud!

Jeg elsker bling, og disse skønne pumps fra Jimmy Choo er too-die-for!
Lilla er en fin farve, som kun bliver bedre på en smuk pump som denne fra Brian Atwood.
Nicholas Kirkwood har designet disse vidunderlige sandaler, som vil være fantastiske til enhver festlig lejlighed.


Forelsket? Så er det bare i gang med at fodre sparegrisen :-)

/Anne

onsdag den 24. august 2011

Jeg drømmer om...

En ny sæson er skudt i gang, og butikkerne bugner af nye skønne og fristende varer. Jeg er faldet over tre absolutte musthaves, som jeg må dele med jer. I mine øjne kan man ikke få for meget dullegrej, og ja, jeg har også rigtig meget i skufferne og på hylderne, men jeg kan godt lige få plads til disse tre skønne nyheder.


Mange kvinder er allerede vilde med duftene fra Marc Jacobs, og jeg er sikker på at det nyeste skud på stammen bliver endnu en stor succes. Det er en fortolkning af den populære duft Lola, den nye variant hedder Oh Lola!, og det er en lettere og mere girly version end originalen Lola. Duften er frisk og sød - dog ikke kvalmende - med noter af vanilje, jordbær, pære, sandaltræ og pæon.
Skuespillerinden Dakota Fanning er model i de fine kampagnebilleder, en ung upcoming skuespillerinde, som har fået sit store gennembrud som vampyr i Twilight-sagaen.
Oh Lola! er ude i butikkerne nu, og fås i 30, 50 og 100 ml Eau de Toilette.


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget glad for Esteé Lauders produkter. De laver nogle effektive produkter, som holder hvad de lover. Især er jeg pjattet med deres hudpleje, men på make-up siden er der kommet en nyhed, som er virkelig skøn. Vidunderet hedder Illuminating Powder Gelée, og den bruges som highlight - både på kindben, på øjne og på kraveben. Den giver en fantastisk glød til huden, som kommer til at se flot og velplejet ud. Konsistensen er cremet, men når den kommer på huden tørrer den og bliver mere pudder-agtig. Desværre er det kun en limited edition, så hvis du er vild highlighter, skal du hurtigt ud og have fat i dette lille vidunder.


Hver eneste gang Chanel lancerer nye neglelakker starter hypen - Chanel fans og alle med hang til flotte negle er hurtigt ude og indkøbe den flotteste af farverne. Denne sæson er ingen undtagelse, og disse nye lakker har været offer for utrolig meget omtale, og de er længe ventede.
Det drejer sig om tre metalliske lakker i farverne Graphite - en mørk grå med meget glimmer, Perdiot - en grønlig nuance som changerer i guld og Quartz - en gråbrun lak med shimmer, som minder om den populære Particuliére.
Hvis du også har hang til Chanel og deres fine neglelakker, skal du være hurtigt ude - de bliver udsolgt fra butikkerne hurtigere end man tror.

Vi ses derude i butikkerne - jeg håber jeg kommer først ;-)

/Anne

mandag den 22. august 2011

Designer Leanne Nielsen


Under showet for Danmarks Designskole lagde jeg ekstra mærke til skønne Leanne Nielsens designs, som skilte sig markant ud fra et ellers meget kreativt og eksperimenterende afgangshold. Jeg fik mig en lille snak med hende - lad dig inspirere af hendes skønne univers i interviewet herunder.

- Dine designs adskiller sig en del fra de andre afgangselever - er det bevidst?

Min kollektion skiller sig jo ud fra de andres, fordi det er lingeri, men vi er også et hold med meget forskellig æstetik. Jeg er selv mere til "less is a bore", som måske ikke lige er indbegrebet af dansk design. Min vejleder har også konstateret, at jeg bor i det forkerte land, da jeg gav udtryk for min begejstring for en meget dekoreret kjole i et modemagasin! Jeg har ikke bevidst søgt at min kollektion skulle skille sig ud - jeg er mere gået efter et udtryk, der skulle være indbegrebet og essensen af mig som designer.


- Hvad har inspireret dig til kollektionen?

Jeg har være meget visuelt inspireret af burlesque universet, men jeg har også været interesseret i forskellige forførelsesmetoder, hvor kvinden gør brug af beklædningen. F.eks. det gamle trick med trenchcoaten, med eller uden undertøj indenunder, hvorefter man overrasker sin udkårne. Jeg har også ladet mig inspirere af, hvordan burlesque danserinderne bygger en danseforestilling op over et tema, og på samme måde har jeg haft en forskellig forførelses metode i tankerne til hvert af mine syv sæt.


- Hvordan var din oplevelse af modeugen?

Modeugen er skøn, fordi så mange mennesker blomstrer op og tager lidt ekstra pynt på - jeg synes dog godt, at de kunne gøre det året rundt og ikke kun i deto  uger om året. Det var en fantastisk oplevelse, at se min kollektion på de smukke modeller til en blanding af sexet og rocket musik.

- Hvordan er dit eget forhold til mode og stil? Hvem inspirerer dig? Hvorfor klæder du dig som du gør?

På trods af at jeg har gået på Danmarks Designskole, har jeg læst meget få modeblade, siden jeg gik i gang med uddannelsen. Jeg har mere fundet min inspiration - både til mine designs og til mit eget klædeskab - i modehistorien eller i gamle Hollywood film fra 1930-50. Jeg har dog fundet mit ynglings modemagasin, som er det spanske HOLA! Der er catwalkbilleder i et dejligt format, hvor man kan se alle detaljer.
I min reol har jeg adskillige Marilyn Monroe film, som jeg aldrig bliver træt af at se, og Lauren Bacall er også et af mine idoler, som inspirerer mig.
De sidste par år har jeg mest købt vintage kjoler, nederdele og accepteret at jeg har en svaghed for strømpebukser med søm bagpå. Bukser er ikke noget jeg bryder mig om at gå i, og da jeg har en regel der forbyder mig at gå i flade sko til kjole og nederdel, så ender jeg som regel altid i upraktiske og høje sko.


Hvis du vil se billeder af Leannes kollektion på catwalken, så se med her.
Brug en skøn og anderledes kollektion som Leanne Nielsens til, at pifte garderoben op med små elementer af humor, kvindelighed og masser af old-school Hollywood glamour. En lille blonde der titter frem, en silketop eller et par smukke selvsiddende strømper kan nemt kombineres med en mere nedtonet garderobe - det vil give garderoben en mere personlig feeling.
Som Leanne selv formulerer det, er hendes designs meget "udanske", men måske kan kollektionen bruges, som et lille opråb til danske kvinder om, at det er okay at skrue op for glamouren i hverdagen.

Tør du skrue op for hverdagsglamouren?


/Anne

fredag den 19. august 2011

Be glam!



Så er det tid til at lege copy cat igen, og denne gang står der Hollywood glamour på menuen. Jeg er meget inspireret og fasineret af kvinder som Marilyn Monroe og Elizabeth Taylor, som altid så guddommelige ud med velfriseret hår, perfekt make-up og smukke kjoler. En kvinde som burlesque danseren Dita Von Teese, ser man idag tage sig fuldstændig perfekt ud på samme polerede måde. I succes serien Mad Men ser man også den ene smukke og velplejede kvinde efter den anden, og jeg synes det er meget fasinerende at se den grad af personlig pleje, og den opmærksomhed hele deres fremtoning får.

Gemmegå følgende trin for at opnå samme Hollywood glamour:

- Basen er vigtig, så sørg for at huden er i balance. Huden skal være glødende og fugtmættet, så brug evt. en skrubbemaske efterfulgt med en fugtmaske. Jeg er stor fan af Ole Henriksens African Red Tea Sugar Face Glow, og Blue/Black Berry Enzyme Mask - huden får en fantastisk udstråling. Afslut med en fugtgivende creme der matcher din hudtype.

- Så er det tid til primer! En primer hjælper make-uppen til at se bedre ud samt make-uppen holder længere. Man kan næsten sammenligne det med grunder inden man maler.

- I denne make-up er huden porcelænsagtig, så derfor må foundationen endelig ikke være for mørk. Det skal være en let foundation, da huden ikke må virke for tung, men samtidig skal hudtonen være helt jævn. Her kan jeg anbefale Esteé Lauders Double Wear Light foundation, som dækker godt men uden at virke maske-agtig. Et billigere alternativ er Max Factors Xperience Weightless Foundation, som ligeledes har en jævn dækkevene uden at virke tung.

- Velplukkede bryn er et must, og de må endelig ikke plukkes for tyndt. Den klassiske mågevinge facon er at foretrække - gå til en frisør og få dem rettet til, det er som en billig ansigtsløftning. Farven afhænger af din hårfarven, brynene må være cirka to toner mørkere. Vigtigt er at tegne dem jævnt op, og her foretrækker jeg at bruge en pudderøjenskygge og så fiksere med en klar bryn gelé. I The Body Shop har de en fin bryn gelé til en god pris.

-  Øjnene er i fokus, og det er ret simpelt at kopiere. Brug en lys øjenskygge, gerne med en lille smule shine, på hele låget. Globelinjen markeres let med en mellembrun øjenskygge, den skal tones så du kan ane skyggen bag vipperne, når du kigger lige frem. Den mellembrune farve skal ikke ned på æblet af øjet, det er kun en markering i globelinjen. Læg evt. den mellembrune farve tæt ved den nederste vippekant for at ramme øjene mere intenst ind.
Flydende eyeliner skal ligges helt tæt på vippekanten, hvor stregen skal være smallest ved den inderste øjenkrog - stregen skal gradvist blive tykkere ud mod yderste øjenkrog. Hvordan du afslutter stregen er op til dig, men jeg synes det klassiske lille vip passer bedst til det samlede look. Det kan være en smule svært at gøre det ens, så det er med at holde tungen lige i munden og så have en vatpind klar.
Vipperne bukkes med en vippebukker - husk det må ALDRIG gøres efter mascaraen er lagt på. Der skal masser af mascara på, da vipperne skal være fyldige og sensuelle. Lancôme har lige lanceret deres nye mascara Doll Eyes, perfekt til at give vipperne fokus.
Der kan bruges vipper, og her foretrækker jeg at bruge en halvvippe, som kun sidder på den yderste halvdel af øjet. MAC laver en ritig god og fin halvvippe, men du kan også købe en billigere helvippe og klippe den til.

- Læberne tegnes op med en lipliner i samme farve som læbestiften. En klassisk rød læbestift er det oplagte match til looket, men du kan også vælge en mere neutral farve, hvis du ikke vant til at gå med læbestift. En let rosa farvet læbestift vil være et mere nedtonet valg, men vil stadig matche hele looket og stemningen godt. Diors Addict læbestifter er rigtig gode, og her burde det være muligt at finde en passende farve i det imponerende udvalg.


- Kinderne er ikke vildt markerde, da der er meget fokus på både øjne og læber. En svag rosa eller peach farvet blush lægges på æblet, og tones let op mod tindningen.

- Hvis du tør kan du tegne et kunstigt modermærke op med en sort liner - Marilyn Monroe placerede hendes skråt over venstre side af læben og Dita Von Teese placerer hendes på toppen af kindbenet. 

- Prikken over i'et er at lakere neglene i samme tone som læberne - det er sans for detaljen!



Du kan gå hele vejen, og give den som ægte Hollywood diva, men du kan også låne elementer og sætte dit personlige præg på make-uppen. Lidt glamour har aldrig skadet nogen...


/Anne

onsdag den 17. august 2011

Dot, dot, dot...POLKA!

Transparent skjorte fra H&M

De er overalt denne sæson, og jeg byder dem velkommen med åbne arme. Jeg ELSKER prikker, og har dyngevis af tøj med prikker. Nu er jeg også generelt vild med meget girly og 50'er inspirede ting, så det matcher min egen personlige stil at tilføje lidt prik her og der.
Hvis du normalt ikke er den store prik tilhænger, men alligevel er fristet af sæsonens luner, er der flere måder at få dem indført i stylingen uden at det bliver for voldsomt.


Top fra Topshop

 


Strømpebukser fra Woolford, set på asos.com

Find accessories og mindre beklædningsdele, hvorpå prikkerne folder sig ud. Det kan være et par strømper der titter frem - det er rigtig fint at kombinere med herreinspirede sko og et par bukser der stumper en smule. Et smalt tørklæde snoet om håret, eller brugt som bælte kan være en mulighed, hvor man tilføjer prikkerne i små mængder. 
Måske det vil fungere for dig med en undertrøje med prikker, som titter frem under en grov strik eller en skjorte. Der findes også smykker med prikker på, og det er ofte en sjov og fin detalje at tilføre et måske klassisk og nedtonet sæt tøj.
Det er kun fantasien der sætter grænser, når de fine prikker skal implementeres i garderoben.




Hvis du allerede er klar til at gå all-in på prikker, hænger der allerede en del fine designs ude i butikkerne - jeg er faldet over flere kjoler og bluser, jeg godt gad have hængende i skabet. Især har highstreet butikker som H&M, Topshop og asos.com taget trenden til sig, så der kan komme prikker i garderoben for en overskuelig pris. På asos.com kan man i søgefeltet indtaste "polka dots", og så får man en masse fine prikkede designs op på sin skærm. Jeg er især faldet for denne lille fine hat, som jeg vil bruge sammen med en sort kjole og pumps.

Pilleæske hat fra asos.com
Man skal ikke være bange for at kombinere prikker med andre prints, da der i denne sæson er næsten frit valg på alle hylder når det gælder prints. Der er mange fine prints fremme, og det giver et meget personligt look, hvis man tør sammensætte forskellige prints. Tendensen med colorblocking forsætter ind i efteråret, og kan fint kombineres med prikker. Prikkerne vil give modspil til de mange flotte farver, vi kommer til at se her til efteråret.
Jeg har fundet forskellige eksempler på fine prikkede sager - altsammen fundet i highstreet butikker.

Buksedragt set på asos.com

Fine sko fra Topshop

Feminin kjole fra H&M
Sløjfe ørestikker fra Pieces

Er du også ramt af prikke feberen?

/Anne

mandag den 15. august 2011

Meet the models

Modeugen er travl for alle deltagende, men modellerne må næsten være dem med det mest pressede skema. Mange shows på forskellige locations, masser af mennesker der hiver i dem fra alle sider, gode præstationer på catwalken og masser af networking. Heldigvis kunne de to modeller, Sara og Casper, afse lidt af deres sparsommme tid til mig og bloggen. Jeg fik en god snak med dem om modeugen, stil, mode, Paul Newman og genbrug.

Mød først den skønne Sara, som var model på showet for Nina Robenhagen.


Hvordan er dit eget forhold til mode og stil?

Jeg har ikke det helt store forhold til moden som sådan, det er selvfølgelig rigtig fedt at få lov til at gå i det tøj, de store designere laver, men jeg har min helt egen stil. Størstedelen af mit tøj finder jeg i genbrug, og hvis jeg endelig køber noget i modebutikkerne er det næsten kun basisting. Jeg elsker at eje noget alle andre ikke har, og i genbrug kan man virkelig finde gode fund og definere sin personlige stil.



Har du nogle stilikoner?


Jeg har ikke noget stilikon, da jeg allerbedst kan lide at have min egen personlige stil. Som model synes jeg det er vigtigt at være sig selv, og have sig selv med hele vejen. Min stil er personlig, og det er rigtig vigtigt for mig.

Casper mødte jeg til showet for Designskolen, og han havde meget på hjerte.
 Du var model på Designskolens show, hvordan var din oplevelse som model under modeugen?

Jeg vil starte med at sige, at hele oplevelsen har været rigtig god. Det er første gang jeg har gået til et show, og det hele var derfor meget nyt og ligeledes nervepirrende. Selve showet forløb godt for mit vedkommende, og jeg fik derudover mødt og snakket med nogle mennesker, som jeg nok ikke ville have mødt i min dagligdag. At være "model under modeugen" vil mange nok gå ud fra er rigtig glamourøst, og det er det på sin vis også. Man møder op og der er folk klar til ordne make-up og hår, der er folk til at hjælpe en med at få tøj på, og til sidst bliver man venligt bedt om at forlade stedet, så folkene der skal rydde op kan komme til. Alt taget i betragtning, så bruger man meget af tiden på at vente på at showet skal gå i gang.


Hvordan er dit eget forhold til mode og stil? Er det noget du går op i, eller går du bare i det der ligger øverst i bunken?

Stil er noget jeg selv går meget op i. Jeg går en del op i at mixe indholdet af mit klædeskab, for at finde det outfit der gør, at jeg føler mig tilpas. Da jeg var yngre var det tøj jeg gik i nok meget mere tilfældigt, i hvert fald var mode og stil slet ikke noget jeg gik op i indtil efter min studentereksamen. Faktisk var det at skulle gå ud og købe tøj noget af det værste jeg vidste, da jeg var yngre for jeg følte mig utrolig akavet, når jeg gik rundt i en butik. Dog vokser selvtilliden med alderen og i dag nyder jeg at shoppe, og dermed går jeg også mere op i hvad jeg hopper i om morgenen.

Hvor finder du inspiration til din stil?

Min stil vil jeg selv beskrive som klassisk. Når jeg skal købe tøj går jeg op i, at det pågældende stykke tøj er tidsløst. Derudover går jeg op i at tøjet er i en ordentlig kvalitet, hvilket også gør at det tøj jeg køber oftest er lidt dyrere. Jeg elsker at finde beklædningsgenstande som umiddelbart er helt simple og klassiske, men hvor der så er påført et lille twist. F.eks har Alexander McQueen lavet nogle skjorter, som ved første øjekast ikke virker specielle, men som er påført et lille spænde, der går hen over skulderen - sådanne detaljer falder jeg for. Se et eksempel her.


Har du nogen stilikoner?

Jeg har ikke et stilikon jeg decideret prøver at efterligne eller ser op til. Hvis jeg skal nævne en må det være Paul Newman - hans stil var, ligesom min er, nedtonet og klassisk.
Derimod bruger jeg ofte hjemmesiden www.mrporter.com. til at finde inspiration. Priserne er en smule krydrede, men jeg finder min inspiration der og finder noget lignende i byens butikker. Derudover er der også en del artikler, rådgivning, en "stylepedia og meget andet godt til inspiration.

Tak for jeres tid kære modeller :-)

/Anne


fredag den 12. august 2011

Danmarks Designskole!


Under modeugen havde jeg også æren af at arbejde på showet for Danmarks Designskole, hvor en af mine kære kollegaer og veninder var key make-up artist. Derfor vil jeg dele lidt stemningsbilleder fra backstage, samt et udpluk af de mange spændende og kreative designs afgangseleverne havde kreeret. Se flere billeder her. Det er meget inspirerende at arbejde på deres show, da der hersker så meget kreativitet og entusiasme. Idéerne bobler og drømmene har ingen grænser.




Make-up looket var mørkere og mere markant end på showet for Nina Robenhagen. Øjnene var i fokus, og de var markeret med en helt dyb mørkelilla øjenskygge, hvorpå der blev duppet klar gloss. Masser af sort eyeliner og mascara for at give dybde og karakter. Huden var neutral uden blush, bronzer eller highlighter. Læberne var ligeledes neutrale, de var blot markeret med en smule klar gloss. Håret var redt tilbage i en lavtsiddende hestehale. Et look uden for mange dikkedarer, fokuspunktet var øjnene og det gav plads til, at de flotte designs kunne få den opmærksomhed de fortjente.
Mændenes look var lysere end pigernes. Øjnene var let markeret med en lys shiny øjenskygge og kinderne blev markeret med lidt gloss som highlight. Håret var redt pjusket tilbage.



Der var 35 smukke modeller at klargøre, så der var fart på, men det hele klappede bare. Den smukke sangerinde Panamah skulle spille under showet, så hende havde vi i stolen og hun fik et look lig modellernes. Klik her for at høre hendes skønne sang Ikke For Sent.

 Dyb koncentration!

 Lange ben i høje stiletter...

 Fin og humoristisk tatovering.

 Tøjet er pænt sorteret efter modellernes indgange.

 For små sko er ikke sjovt, når man skal op på en catwalk og præstere!

 Feeling blue...

 De skønne herre modeller er linet op og klar til at betræde catwalken.


Mere modeuge forude - portrætter af både designere og modeller er på vej.

/Anne